Nye hovedtelefoner fra Sony med digital støjeliminering

Sony præsenterer to nye hovedteleføner med en ny digital strategi til at lukke omverdenen ude.

Problemet med at høre musik, når man er på farten er, at omgivelsernes mere eller mindre påtrængende lyde ofte ødelægger oplevelsen. Enten hører man sin musik i et behageligt volumenleje og må så leve med indslag udefra i form af andre menneskers mobilsdamtaler, grædende børn og gående hunde, eller også er man nødt til at skrue så højt op at risikoen for tinnitus er overhængende.

Producenterne af hovedtelefoner har i årevis forsøgt at løse problemet med forskellige støjreducerende teknikker, og nu er Sony på banen med en ny digital en af slagsen.

De to nye modeller har begge teknologien Digital Noise Cancelling, som efterhånden findes i de fleste af Sonys hovedtelefoner. Teknologien analyserer kort fortalt baggrundslydene og frekvensstøj og danner en lydsampling som modfase, hvilket neutraliserer de udefrakommende lyde. Det nye er at analysen foregår digitalt, hvilket ifølge Sony skulle give et resultat, som er langt bedre end de tidligere analoge systemer kan levere.

Derudover har hovedtelefonerne et “intelligent” system, som automatisk kan vælge den rigtige støjreducerende profil, afhængigt af omgivelserne.

Om systemet er intelligent nok til at kunne neutralisere larmen i en familiekupe en fredag eftermiddag, må komme an på en prøve. Under alle omstændigheder filtrerer hovedtelefonerne ikke børnesavl og hundehår fra, så personligt tror jeg nok at jeg hopper i en stillekupe anyways.

Sonys nye digitale teknologi findes i et sæt in-ears (MDR-NC100D) og et par full-size hovedtelefoner (MDR-NC200D). De kommer  i handelen til oktober til en vejledende pris på henholdsvis 1.199,- kroner og 1.799,- kroner.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *