Nyt i Windows 8: En sødere Blue Screen of Death
|Er du en af de 500.000 der allerede har downloaded udviklerpreviewet af Windows 8 er du måske allerede stødt på Microsofts opdatering.
Windows 8 er annonceret til at blive den helt store gentænkning af Windows, og Microsofts udviklere har da også været helt ude i krogene.
Selv den frygtede BSoD har fået en overhaling, så man i stedet for en fyldig og uforståelig tekst mødes af en lille trist smiley, der beklager nedbruddet. Nååårh. Man får helt ondt af den lille fyr.
Hvis man er interesseret i at finde ud af årsagen til fejlen får man som en ekstra service et par søgeord, man kan nå at grifle ned inden computeren genstarter.
via Techcrunch
© 2011 – 2019, maczonen.dk. All rights reserved.