Samsung Galaxy Note: Gigantisk smartphone med stylus

 

Samsung præsenterer en 5.3″ smartphone, der også kan bruges som notepad.

Rygterne om en monsterstor smartphone fra Samsung talte sandt. Samsung præsenterer Galaxy Note, en 5,3″ smartphone med stylus på IFA.

Smartphonen – der så i hvert fald ikke er tiltænkt folk med små hænder – har Super-AMOLED skærm, Android 2.3 og 1,4 GHz processor, men den store nyhed er den medfølgende stylus. Vi har set konceptet før hos HTC Flyer og Samsung har lavet kundeundersøgelser der viser at mange efterspørger muligheden for at kunne skrive tekstbeskeder med fri hånd ved hjælp af en pen.

Stylus’en kan både bruges til at skrive noter og indlæg i kalenderen og understrege tekst i dokumenter eller ebøger.

Har man store hænder, og er man vild med styluskonceptet kan Galaxy Note købet i Danmark til november til den temmeligt pebrede pris af ca. 5.600 kr.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *