Sjov med Terminalen i Mac OS X – 3

Der er ret mange sjove ting du kan lave i Terminal-programmet i Mac OS X.

Her følger en række friske tips til sjov i Terminalen.

1.  Kæmpe-symboler i Dock’en.

Skal det være stort når du aktiverer dock’en så prøv at skrive følgende i Terminalen:

defaults write com.apple.dock largesize -int 512; killall Dock

Det forvandler dine symboler i Dock’en til kæmpesymboler ved aktivering med musen. For at fjerne dem igen skal du åbne Dock-indstillingerne og bevæge slideren.

2. Lav mellemrum mellem symboler i Dock’en.

Er din Dock ved at være godt fyldt med henvisninger, så kan du organisere det hele med mellemrum. Denne funktion giver mulighed for at gruppere symboler.

Skriv: defaults write com.apple.dock persistent-apps -array-add ‘{“tile-type”=”spacer-tile”;}’

Efterfulgt af killall Dock

Herefter er der tilføjet et mellemrum til højre i menuen og man kan organisere sine henvisninger i Dock’en ved at trække dem rundt eller trække det usynlige mellemrum. Du tilføjere flere mellemrum ved at lave ovenstående kommando flere gange.

For at slette et mellemrum skal du bare trække det ud af Dock’en.

3. Ny software via Terminalen

Du kan også hente softwareopdateringer fra Apple fra Terminalen.

Skriv: softwareupdate -i -r eller softwareupdate -i -a. “R” står for recommended og “A” for All.

Hvis du får at vide at du skal være root for at installere, sætter du sudo foran og indtaster din kodeord når Terminalen spørger.

4. Gem dine filer.

En enkelt kommando gør dine filer usynlige. Det kan være smart når eks. skrivebordet roder med filer, eller når du skal drille dine venner 😉

Skriv: chflags hidden ~/Desktop/*og du gemmer filer fra den valgte mappe, her “Desktop”. Vis filer med

chflags nohidden ~/Desktop/* .

5. Sig hej på flere sprog.

Emacs i Terminalen gemmer på rigtig mange sjove ting, blandt andet spil som vi allerede har skrevet om. Men der er også andet, eksempelvis kan du lære at sige Hej på flere sprog.

Skriv: emacs /usr/share/emacs/22.1/etc/HELLO

6. Mystiske indslag.

Terminalen og Emacs byder på meget mere underligt indhold, som sex…cat /usr/share/emacs/22.1/etc/sex.6 og kondomer cat /usr/share/emacs/22.1/etc/condom.1 til et interview med Richard Stallman cat /usr/share/emacs/22.1/etc/INTERVIEW.

Læs også Sjov med terminalen i Mac OS X og Sjov med Terminalen i Mac OS X – Del 2.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.