Apple præsenterer iPhone 4S

Det blev ikke til en iPhone 5 i denne omgang.

Apple har netop præsenteret den nye iPhone 4S på iPhone-eventet i Cupertino.

iPhone 4S bliver den første iPhone med en dualcore A5 processor, hvilket gør den circa dobbelt så hurtig som forgængeren iPhone 4. På grafikken er forbedringen endnu voldsommere: 7 gange bedre grafikhåndtering skulle den nye processor kunne håndtere.

Upload og download hastighederne er også øget til henholdsvis 14,4 og 5,8 mbps.

Antennen er ligeledes forbedret – hvilket næsten burde sige sig selv med tanke på de enorme problemer, som iPhone 4 har haft på antenneområdet.

Som ventet er der et 8MP kamera, der har fået en del forbedringer, når det kommer til skarphed, farvegenvidelse og hastighed, og kan optage video med 1080p.

Mere spændende, men endnu kun tilgængelig i beta er Siri, et stemmestyringssystem baseret på iPhone-app’en af samme navn. Holder man home-knappen nede, får man mulighed for at give iPhonen kommandoer (for eksempel: “Ring til mor”) eller spørgsmål(for eksempel “indbyggertal i Danmark”) med stemmen, og iOS vil adlyde kommandoen eller komme med  svar ved fra for eksempel Wikipedia eller Wolfram Alpha. Indtil videre forstår Siri kun engelsk, tysk og fransk, og det vides ikke hvornår der udvides med flere sprog.

iPhone 4S skulle komme til Danmark i slutningen af oktober. Prisen ved vi ikke noget om endnu, men i USA sælges den med abonnement til $200 for den mindste model på 16GB, $300 for 32GB og $400 for 64GB.

Og så har iPhone 4S naturligvis iOS 5, som ligeledes blev præsenteret idag.

Læs også:

iPhone 4S og iOS 5.0: Her er alle nyheder fra Apples event

iOS 5 og iCloud: Få et overblik over opdateringerne 

Her kan du bestille iPhone 4S 

Apple har frigivet iOS 5.0 

Video: Har Siri humor? 

Profetisk? Apple forudså Siri i 1987

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *