Baggrund: Android gennem tiderne

Se her, hvordan den lille grønne robot har udviklet sig.

Android er i dag det mest udbredte mobile styresystem, men den lille grønne robot har i virkeligheden ikke mange år på bagen.

Det hele startede i 2005, hvor Google købte firmaet Android Inc. som havde udviklet Android fra bunden. Det var før iPhone, og før smartphones havde indtaget verden. Dengang Nokia var den altdominerende mobilgigant og hvor mobilen blev brugt til opkald, SMS’er , kalender – og måske email, når det skulle være helt vildt.

Siden er det som bekendt gået stærkt. I dag er det de færreste som primært bruger mobilen til telefonopkald(!), og helt nye områder er dukket op, som internetbrowsing, sociale medier, billeder og forskellige former for spil og underholdning.

I 2007 blev Android open-source og Google dannede Open Handset Alliance (OHA), en forening af over 80 hardware- software- og telefirmaer, der samarbejder om at udvikle Android. At Android er open-source skal dog tages med et gran salt. Android er ikke open-source som Linux og andre open-source projekter, som alle kan tilgå, idet der kræves en licens fra Google for at man kan benytte Android som varemærke. Derudover har Android en tradition med først at offentliggøre kildekode, når den er færdigudviklet, hvor traditionelle open-souce projekter typisk vil lægge hele udviklingsprocessen offentligt frem.

Formålet med OHA var at udvikle “åbent” software, der kan konkurrere med de “lukkede” mobile platforme. Tidligere var den største konkurrent Nokias Symbian, men idag er Apples iOS den største konkurrent, mens Microsofts WP7 på sigt også kan vise sig at blive en faktor.

Versioner

Den første version af Android kom i 2008. Android 1.0 og opdateringen 1.1, som kom i februar 2009 efter havde en primitiv webbrowser, en kamera-app, Google Maps, og en primitiv media-player og YouTube player.

Fra version 1.5 startede traditionen med at navngive versionerne med dessertnavne.

1.5 Cupcake kom i april 2009 med et virtuelt tastatur, Widgets og mulighed for at optage video.

I september samme år kom Donut (1.6), som introducerede forbedret Voice Search, text-to-speech og navigation.

Allerede måneden efter kom 2.0 Eclair. Eclair (2.0 og 2.1) havde en forbedret webbrowser, der understøttede HTML5 og et bedre tastatur. Kameraet fik digitalt zoom, og de animerede baggrunde dukkede op.

2.2 Froyo, der så dagens lys i maj 2010, tilføjede understøttelse af Adobe Flash og integerede Chrome-browserens V8-motor og browseren. Derudover blev hastigheden, hukommelsen og ydeevnen generelt forbedret.

2.3 Gingerbread kom i december samme år. Her kom muligheden for copy-paste, internetopkald (VoIP) samt indbygget NFC. Gingerbread blev opdateret intet mindre end syv gange, men opnåede ikke desto mindre aldrig en særlig stor udbredelse. I oktober 2011 kørte over 45% af alle de Androidenheder, der tilgik Android Market, stadig en version af 2.2 Froyo, mens andelen af enheder med Gingerbread var under 40%.

Fragmentering.

Her begyndte svaghederne ved Androids strategi for alvor at vise sig. Der blev spyttet nye versioner ud i én uendelighed, og derudover tilpassede de forskellige mobilproducenter gerne styresystemet ved at lægge deres egen særlige brugerflade (skin) ovenpå. Google havde ikke selv mulighed for at styre udviklingen, eftersom det var op til både mobilproducenterne og teleudbyderne at sørge for at deres Android-enheder fik de seneste opdateringer. Og Android var pludselig en “fragmenteret” platform, med flere versioner i omløb.

Det gav store problemer for de udviklere, der lavede apps til Android. En app skulle laves i flere forskellige versioner for at fungere på at de versioner af Android, der var i omløb, mens ærkekonkurrenten Apple holdt iOS i stram snor, hvilket sikrede en enkel, entydig platform, der var nem at udvikle til. Også mange brugere følte sig snydt, når deres mobil ikke blev opdateret i takt med at de nye versioner kom ud.

Honeycomb

Googles næste træk øgede blot fragmenteringsproblematikken. I 2010 præsenterede Apple iPad, og sad snart enerådigt på det eksploderende tabletmarked. De eksisterende versioner af Android duede kun til mobiltelefoner, da de kun understøttede mindre skærme, og Googles Android-samarbejdspartnere skreg på et styresystem, der kunne bruges på tablets.

Løsningen blev Honeycomb, der kom i februar 2011 og var skræddersyet til tablet-computernes større skærme. Honeycomb findes på et utal af Android-tablets, men har en ringe udbredelse.

Trådene samles

I foråret 2011 introdocerede Google så Ice Cream Sandwich, der skulle forene Gingerbread og Honeycomb. Der har været store forventninger og meget hype omkring Ice Cream Sandwich, men Google holdt kortene tæt ind til kroppen indtil lanceringen den 19. oktober 2011. Ved lanceringen blev det klart, at Ice Cream Sandwich, udover at forene Gingerbread og Honeycomb, er en kæmpe satsning fra Googles side, med en række nyheder og afgørende forbedringer, som forbedret brugerklade, ansigtsgenkendelse, indbygget fotoredigering, Android Beam og meget mere.

Om Ice Cream Sandwich får gjort op med fragmenteringen af Android er dog stadig uden for Googles indflydelse. En af Androids største samarbejdspartnere, HTC, meldte kort efter lanceringen ud at de nu ville “overveje” deres opgraderingsplaner i en udtalelse, hvor det samtidig tydeligt skinner igennem at det på ingen måde er sikkert at alle de eksisterende HTC-enheder vil få opgraderingen.

Samtidig er spekulationerne om den næste version af Android allerede gået igang. Det eneste sikre er, at navnet vil starte med J.

Google forventes at præsentere Android 5.0 Jelly Bean (?) på deres årlige I/O-konference, der i 2012 afholdes i slutningen af april.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.