Batteritest: iPhone 4S vs iPhone 4

De første seriøse og lange tests af iPhone 4S er ved at være klar.

Hos iLounge har man testet den nye iPhone 4s på en række måder og konklusionen er både positiv og lidt skuffende.

På batteriområdet har Apple nemlig proppet en masser strømædende funktioner i mobilen, samtidig med at man ikke har opgraderet batteriets kapacitet tilsvarende.

iLounge har testet iPhone 4S’s batteritider med 3g-data, wifi, telefoni, videooptagelse og Facetime.

Indenfor telefoni og videoopkald er iPhone 4S en smule bedre end iPhone 4, mens videooptagelse og 3g-surf er ringere end med iPhone 4. En del af forklaringen på at videooptagelse er dårligere for batteriet på iPhone 4S skyldes sikkert det forbedrede kamera der kan optage i 1080p, men der er ikke umiddelbart nogen forklaring på hvorfor 3G-surf skal dræne batteriet mere, medmindre det er det nye antennedesign, der æder strømmen.

Du kan læse den meget lange test af iPhone 4S via iLounge.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *