Google prøver igen: Music Store på vej i Google Music?

Kilder fra pladebranchen fortæller at Google igen er i forhandlinger om en musikbutik a la iTunes.

Da Google lancerede Google Music Beta i maj var det i en stærkt begrænset udgave, der kun tillod brugerne at lagre deres egen musik i Googles sky.

Google var allerede dengang i forhandlinger med de store pladeselskaber, men branchen var dengang afvisende, eftersom de mente at Google ikke gjorde nok for at bekæmpe piratkopiering.

Nu er Google ifølge anonyme kilder igen i gang med forhandlinger. Ifølge kilderne håber Google at kunne lancere en musikbutik for at stå bedre i konkurrencen mod Apple og Amazon. Apple lancerer snart deres iTunes match i USA, hvor brugernes musikbibliotek bliver koblet direkte op med iTunes’ musikbibliotek, hvilket giver brugerne adgang til deres musik fra enhver enhed, via deres Apple-id.

Om det lykkes Google at få en aftale i stand denne gang er dog usikkert. Branchen er stadig ikke overbevist om at Googles musiktjeneste gør nok for at bekæmpe piratkopiering.

Mediadecoder via Electronista 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *