Luksusguide: Fem fede designermøbler

I denne luksusguide viser vi dig fem fede designermøbler du bare må have når du bliver millionær.

Er du på udkig efter en ny stol er der mange prisklasser at vælge mellem. Vi har udvalgt fem fede designklassikere, som du kan drømme om mens du venter på at få råd eller købe nu hvis du allerede har råd.

Birdland.

Birdlandstolen fra Källemo er designet af Mats Theselius og er lavet i birk med chrome stålkant og underdel, corian armlæn og Tärnsjölæder. Birdland er helt unik med sine flotte former og detaljer og har sit inspiration fra Jazzens verden. Birdland produceres kun i 360 udgaver og er set online til 64.800.

PK22.

PK22 er Poul Kjærholms smukke og stilrene stol. Den fås med stel i rustfrit stål og sæde i læder eller rattan. En udgave med klassisk sort læder sælges online for 19.450.

Jagtstolen.

Jagtstolen er en af Børge Mogensens absolut flotteste kreationer hvis det står til os. Jagtstolen er udført i eg og fås med sort eller naturlæder. Set online til priser fra 22.720.

Svanen.

Den lækre og berømte Svanen lænestol fra Fritz Hansen er designet af Arne Jacobsen og har et design der holder for evigt, samtidig med at det på sin vis også er et tidstypisk design. Prisen svinger efter valg af farve og stof eller læder. En rød udgave i stof kan købes for 23.376, mens en klassisk sort i læder koster 38.741 på nettet.

Ægget.

Det er ikke muligt at sige Svanen uden også at nævne Fritz Hansens Ægget, som også er designet af Arne jacobsen.

Den fås online i et væld af farver og priser, fra 38.932 til 83,262 i elegance læder.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *