Nyt spil fra Parrot: A.R.Hunter

 

Med A.R.Hunter bliver computerens skydespil pludselig levende.

Et flyvende objekt nærmer sig. Det er et af imperiets dronefly, og det cirkulerer i luften som et rovdyr. Spændingen stiger, og faren er nær, dine venner fra oprørsalliancen er langt borte, og du må klare det selv. Der er kun én udvej: flygt, så hurtigt du kan. Dronen er efter dig, og du leder efter et sted at gemme dig for fjendens angreb. Men det er for sent, du har mødt din skæbne. Du er blevet lokaliseret af Dronens kamera, og den skyder efter dig! Men heldigvis er du udstyret med dit eget dødelige våben, der kan uskadeliggøre kræfterne fra den Mørke Side.

Heldigvis er det bare augmented reality. Dronen er en A.R.Drone, og dit dødelige våben er kameraet på din iPhone. Og imperiets lakaj, der styrer Dronen er sikkert din kammerat.

Det nye spil fra Parrot, AR.Hunter, er et to-persons spil. Den ene spiller styrer AR.Drone, og den anden er bevæbnet med kameraet på sin iPhone, iPod touch eller iPad. Spiller to bærer en specialfarvet kasket, som gør AR.Drone i stand til at opspore dens modstander.

AR.Hunter kan dog også spilles uden kasketten. I de tilfælde har AR.Drone ingen våben, og det er kun den menneskelige modstander, der kan skyde i augmented reality.

A.R.Hunter kan hentes gratis i AppStore, mens kasketten koster ca. 235 kroner hos parrotshopping.com.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.