Profetisk? Apple forudså Siri i 1987

En af de nye store features i iOS 5 optræder i en 24 år gammel video fra Apple.

Siri er en af de helt store nyheder i iOS 5. Nærmest en mellemting mellem en butler og en klog fætter, du kan spørge om alt.

Siri bygger på stemmegenkendelsesteknologi, men Siri kan langt mere end det, eftersom programmet er udstyret med en eller anden form for logik, som gør at du rent faktisk kan have en samtale med Siri, og ikke bare skrige “RING TIL HELLE” 1.000 gange før den rent faktisk forstår det.

Men det mest fantastiske er, at Apple rent faktisk helt tilbage i 1987 arbejdede med en ide, der ligner Siri – ikke bare til forveksling, men på en prik. Ideen blev beskrevet af den daværende Apple-chef  John Sculley, som i bogen Odyssey skrev om et koncept kaldet Knowledge Navigator, som på det tidspunkt har været rent sci-fi på linie med Hal i Rumrejsen år 2001.

Men nu er det er det bliver en anelse creepy. Apple lavede i 90’erne en “fremtids”-video, hvor den omtalte Knowledge Navigator medvirker. Og “fremtiden” er………..2011. Professoren i videoen efterspørger en fem år gammel artikel skrevet i 2006, og ser man nærmere på professorens kalender er den præcise dato den 16. september!

Apple har altså ikke blot beviseligt arbejdet med konceptet i næsten 25 år – de har også med 18 DAGES margen “forudsagt” lanceringsdatoen for 24 år siden!

Hvad laver de egentlig hos Apple? Spådomskunster? Krystalkugler? Tidsmaskiner?

Se videoen med Knowledge Navigator her:

Og en video med Siri her

Læs også:

Apple præsenterer iPhone 4S

iPhone 4S og iOS 5.0: Her er alle nyheder fra Apples event

 

 

 

 

Her kan du bestille iPhone 4S 

iOS 5 og iCloud: Få et overblik over opdateringerne 

Apple har frigivet iOS 5.0 

Video: Har Siri humor? 


© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.