Så er vi operative! MiniStation Extreme

Buffalo Technology lancerer harddisk, der kan klare en tur gennem ødemarken med B.S.


Harddiskens svar på en jægersoldat er bygget, så den kan bruges i ekstreme situationer med rystelser og slag, der ville tage livet af en almindelig harddisk. MiniStation Extreme har samme grundkonstruktion som Buffalos andre harddiske, MiniStation USB 3.0 og MiniStation Plus, men den nye model er blevet forstærket med gummibeklædning, så den kan klare fald på op til 2,3 meter uden at tage den mindste skade.

Dermed opfylder harddisken det amerikanske militærs standard-krav til deres udstyr, men det er ikke kun B.S. og andre, der har en Navy Seal i maven, der kan have glæde af den lille solide harddisk. Også professionelle, der har brug for at lagre store datamændger langt fra kontoret, gamer-nørderne der får harddiskene til at gløde, når de er til Lan-Party og alle os mere eller mindre klodsede personer,  der er bange for at snuble i ledningen og tabe sikkerhedskopien på gulvet kasn bruge MiniStation Extreme som en pålidelig lagerløsning.
Rent teknisk har MiniStation Extreme også udstyret i orden. USB 3.0-tilslutningen giver hastigheder på op til 5 Gbit/s, og TurboPC EX forøger overførslerne yderligere. Det betyder, at MiniStation Extreme er som skræddersyet til lagring af film, fotografier og lignede. USB-kablet er smart integreret i chassis´et, så man slipper for at have et separat kabel liggende i skuffen.

MiniStation Extreme er som de andre MiniStation-modeller bagud-kompatibel med computere, der ikke har USB 3.0. Buffalo MiniStation Extreme giver dermed også stationære og bærbare computere uden indbygget USB 3.0 en mulighed for at nyde godt af denne stærke nye standard. Desuden er MiniStation Extreme udstyret med software til backup og understøttelse af Apple Time Machine.

MiniStation Extreme kan købes fra i dag, med en vejledende udsalgspris på  760,- (500GB) og 1095,- (1TB).

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.