Sony tilbagekalder 1,6 millioner Bravia fjernsyn

Visse Sony Bravia TV har risiko for at overophede og selvantænde.

Modellerne er alle fra 2007 eller 2008, og efter at 11 forbrugere, alle fra Japan, har rapporteret at deres fjernsyn udviklede ild eller røg, har Sony taget konsekvensen og tilbagekalder nu alle modeller, der har risiko for at lide af det samme problem.

Fejlen skyldes angiveligt en fejlbehæftet komponent og bagbelysningen, som overopheder og dermed risikerer at antænde fjernsynet.

Sony tilbyder at inspicere og eventuelt reparere alle de berørte fjernsyn.

Det drejer sig om modellerne

  • KDL-40D3400,
  • KDL-40D3500,
  • KDL-40D3550,
  • KDL-40D3660
  • KDL-40V3000,
  • KDL-40W3000,
  • KDL-40X3000,
  • KDL-40X3500

Læs mere på Sonys danske supportside, hvor du også kan komme i kontakt med Sony.

Har du et Bravia-fjernsyn kan du tjekke om det er en af de berørte modeller på etiketten på bagsiden af fjernsynet eller fra menuen Indstillinger.

Sony indskærper at hvis man ejer en af de berørte modeller og bemærker noget unormalt (f.eks usædvanlig støj, usædvanlig lugt eller røg), skal man slukke apparatet med det samme, tage strømkablet ud og kontakte Sony.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.