Udviklere: Apple gav Siri ekstra kant og attitude

Udviklere bag Siri bekræfter at Apple brugte mange kræfter på at give Siri personlighed.

Siri er nu ude i fri dressur i den engelske, tyske og franske del af verden, og nettet flyder over med beretninger om Siris svar på mere eller mindre dumme spørgsmål.

For det viser sig nemlig at Siri, udover at være en “ydmyg assistent”, også har en temmlig distinkt personlighed, som gerne giver rappe svar på tiltale.

Nu bekræfter udviklere af Siri, at dette er helt gennemtænkt fra Apples side.

Da Siri var i sin vorden hos selskabet Siri, der senere blev købt af Apple, havde udviklerteamet ifølge Norman Winarsky, en af stifterne af Siri, store overvejelser omkring, hvorvidt Siri skulle være “neutral” eller have en eller anden form for “attitude”, og endte med at give den digitale assistent en “light attitude”. men da Apple købte Siri i 2010, besluttede de sig for at skrue op for attityden, selv om Siri selvfølgelig primært skulle være venlig og ydmyg. Ifølge en af Apples udviklere af Siri har grundspørgsmålet gennem hele udviklingsprocessen været “hvordan vil vi have at en “rigtig” person skulle svare”?

Og indtil videre ser det ud til at Apples udviklere har gjort et godt stykke arbejde. Der findes allerede et væld af sider på netter, der er dedikeret til Siri, såsom denne “ShitThatSiriSays“. Siri er først og fremmest personlig, det vil sige at den lærer af interaktionen med brugeren, og derfor vil Siri svare forskelligt alt efter, hvilken bruger der er tale om. Men helt basalt er der helt bestemt kodet nogle svar ind på forhånd – mest af alt på dumme spørgsmål –  som går igen.

Først og fremmest kender Siri sin “nørd-historie” ud og ind, så svaret på “Beam me up.” kan være “Sorry, Captain, your tricorder is in Airplane Mode.”

Giver man Siri kommandoen “Open the pod bay doors”, svarer den ifølge flere brugere “I’m afraid I can’t do that,” med en skræmmende langsom stemme, der minder om HAL’s i Rumrejsen år 2011.

Men Siri kan også svare igen: Til spørgsmålet: “What is the best iPhone wallpaper?” svarer Siri, “You’re kidding, right?”

Mere personlige spørgsmål er heller ikke noget problem:

“What is your favorite color?” “My favorite color is….well I don’t know how to say it in your language. It’s sort of greenish, but with more dimensions”

“Do you do anal?” “I never really thought about it”.

Og ja! Siri kan også svare på, hvad en ulastet svales hastighed er.

Se selv flere hos STSS

kilde: WSJ

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.