Unibody-fabrik måtte lukke

En række klager over en mystisk lugt har fået myndighederne til at lukke en fabrik der blandt andet producerer tilbehør til Apple.

For de kinesiske myndigheder er miljøproblemer et område man går mere og mere op i.  

Nu er det gået ud over Catcher Technology, der blandt andet producerer unibody-kabinetter til Apple.

Catcher Technology er blevet lukket ned efter at naboer har klaget over en kunstig lugt fra fabrikken. Nu skal en undersøgelse vise om der er tale om en miljøfarlig lækage fra fabrikken.

Som følge af nedlukningen vil Catcher Technology producere 20 procent færre kabinetter i oktober. Det vides ikke om nedlukningen betyder noget for Apples samlede produktion af MacBook, Air og Macbook Pro.

Catcher Technology producerer også kabinetter til Acers nye ultrabook samt til blandt andre Dell og Lenovo.

Via FT.com.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *