Adobe klar med ny beta af Muse

Adobes nye betaprogram Muse giver grafiske designere en let måde at designe egne professionelle hjemmesider på.

Mange grafiske designere og print-designere har længe villet have et simpelt program til webdesign, ifølge Adobe,  og det er hvad Adobe leverer med programmet Muse.

Programmet er et såkaldt WYSIWYG web design-program, der er tiltænkt designere, der normalt arbejder med InDesign og dermed har begrænset kendskab til HTML. Med programmet skulle man kunne lave professionelle resultater helt fra bunden. Alle webdesigns kan testes via en ny mini-webserver i Muse.

Adobe fortæller at Muse version 1.0 er klar i begyndelsen af 2012. Muse vil da blive tilbudt som abonnements-program til 20 dollars per måned.

Hent beta 4 via Adobe.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.