Anmeldelse: Den officielle Steve Jobs-biografi af Walter Isaacson

Walter Isaacsons nye biografi om Steve Jobs er alerede blandt årets mest populære bøger. Vi har anmeldt bogen.

Af: Ulrik Baltzer.

Han var utålelig, stank af sved og hans tøj var laset. Hans ungdom bød på pilgrimsrejser til Indien, en tilværelse i et flippet landbrugskollektiv, masser af hallucinerende stoffer og mislykkede forsøg på at uddanne sig.

En uddannelse fik han aldrig, men til gengæld skabte han Apple, som har været med til at forme den måde, vi bruger og tænker elektronik. Undervejs sårede han mange og velsignede endnu flere med sin karakteristiske og til tider brutale, kyniske og ubehøvlede person.

Men i dag er både hans venner og fjender enige om, at Steve Jobs både ændrede dem og den verden, vi lever i. I biografien ’Steve Jobs’ kommer forfatter og journalist Walter Isaacson helt under huden på geniet og tyrannen. Helt tilfældigt var det nok ikke, at Jobs valgte lige netop Walter Isaacson til at dokumentere sit livsværk. Isaacson har nemlig tidligere skrevet biografier om flere af verdenshistoriens koryfæer, som Albert Einstein og Benjamin Franklin.

Og ret forunderligt, så er bogen – kritisk, hyldende og sprogligt fortryllende som den er – skrevet og udgivet med Steve Jobs’ fulde accept. Hele bogen er forfriskende og til tider tåkrummende ærlig – en tilgang som bliver mere og mere passende, jo tættere man som læser kommer på Steve Jobs.

Alt om Apple

 I bogen kommer Isaacson også grundigt rundt om Apple. Historien begynder i en garage i Los Altos, Californien – et stenkast fra Cupertino, hvor Apple har haft hovedkvarter lige siden. Her stykkede den 21-årige Steve Jobs og kompagnonen Steve Wozniak den første Apple-computer sammen. Allerede dengang i halvfjerserne havde Steve Jobs en klar vision for, hvad Apple skulle være – og endnu mere sikkert, hvad Apple ikke skulle stå for.

Unge Jobs hyldede allerede tidligt det enkle og elegante look – og det midt i en tid, hvor andre personlige computere mest af alt mindede om store, kønsløse bunker af metal.

Groft skåret, så stod Wozniak for teknikken, mens Jobs stod for markedsføringen. Jobs var også teknisk begavet, hvilket betød, at han havde skyhøje forventninger til Wozniaks arbejde. Og netop de høje forventninger beskrives i bogen som noget, der for alvor kendetegnede Steve Jobs.

Flere kolleger og tidligere samarbejdspartnere fortæller, at han altid gav sin mening råt for usødet. ”Det du har lavet, er noget lort”, vrissede han tit, hvis han ikke var tilfreds med det arbejde, han så. De verbale bagholdsangreb knækkede nogle, mens andre kun blev stærkere. Jobs’ høje forventninger gjorde nemlig, at hans i forvejen dygtige stab måtte tænke endnu mere kreativt – og grave endnu dybere i deres evner – for at imponere den standhaftige chef.

Bogen indeholder mange tekniske og forretningsmæssige detaljer. Faktisk så mange, at det nok kun er de mest inkarnerede Apple-fans, der kan holde gejsten oppe. Heldigvis krydrer Isaacson teknikken med farverige anekdoter fra alle de kolleger, venner og fjender, der har krydset klinger med Jobs. Det er med til at gøre bogen interessant, spiselig og lærerig – også selvom du ikke ligefrem drømmer i chips og megabytes eller har noget særligt forhold til Apple.

Helt tæt på æblemanden selv

Steve Jobs grundlagde Apple, der netop er blevet kåret som verdens mest værdifulde virksomhed. I 1985 blev Jobs presset ud af Apple, men vendte stærkt tilbage i 1997, hvor han hjalp sit hjertebarn ind i det nye århundrede med bravur. Resten er som bekendt historie. Og en af de historier vi efterhånden har hørt mange gange.

Anderledes interessant er det i bogen, at vi kommer helt tæt på personen Steve Jobs – og Isaacson sparer i den grad ingen detaljer og maler ingen glansbilleder. Vi lærer blandt andet, at Jobs’ blev forladt som barn af sine biologiske forældre. Og at smerten aldrig fortog sig helt, selvom han elskede og så op til sine adoptivforældre, Paul og Clara Jobs.

Vi kan også læse indlevende beretninger om Jobs’ mange LSD-kogere, hans kærlighed til Zenbuddhismen, og ikke mindst hans fanatiske diæter. Det var snarere reglen end undtagelsen, at han udelukkende levede af gulerødder eller æbler i uger af gangen – og samtidig ikke gik i bad.

Isaacson tegner gennem hele bogen et billede af en selvoptaget mand, der lyver, græder, tyranniserer, brillerer og besnærer på én og samme tid. Og gør det på overbevisende facon. Nogle gange hader man Steve Jobs, nogle gange føler man med ham og andre gange må man blot erkende, at Steve Jobs var noget helt særligt. Et unikum, knaldhamrende begavet, passioneret og en manisk bølle. Karaktertræk, som mødes og forenes i en person, der nok er død, men stadig lever gennem hver eneste iPod, iPhone og Mac.

Læs også:

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *