Få Adaptxt til Android gratis

Adaptxt er klar med deres intelligente ordbog til Android. Og den er gratis i en begrænset periode.

Adaptxt er en intelligent ordbog som giver kontekstbaserede ordforslag, autokorrektur, stavekontrol og mange andre funktioner.

Adaptxt understøtter mere end 40 sprog, inklusive dansk, og kommer med et hav af ordbøger, inklusive fagspecifikke ordbøger, som medicinske, teknologiske etc. som man kan slå til og fra efter behov. Ligeledes findes der flere forskellige sprogspecifikke tastaturer med for eksempel græsk og kyrillisk alfabet, AZERTY og naturligvis det gode gamle QWERTY.

Adaptxt lærer brugerens skrivestil at kende, og kan således give en personlig brugeroplevelse og reducere antallet af tasteanslag. Ikke nok med at den kommer med forslag til rettelser ved stavefejl udfra ordbøgerne, den vil også forsøge at tænke et ord frem og komme med forslag til hvad det næste skal være. Skriver man “god” vil den for eksempel foreslå “dag”, “morgen”, “aften”.

Adaptxt blev oprindeligt udviklet til Symbian og Windows Mobile, men firmaet bag, KeyPoint Technologies, er nu klarm ed en beta udgave, der er tilgængelig i Android Market.

Adaptxt til Android kræver Android 2.1 eller højere, men virker kun til mobiler, dvs ikke til Android 3.x.

Kan hentes i Android Market gratis i en begrænset periode.

Om det så er en tastatur-app, der rent faktisk holder hvad den lover, eller om der er tale om en DamnYouAutocorrect til Android vil tiden vise. Indtil nu høster app’en gode anmeldelser i markedet, og så længe den er gratis, sker der jo ikke noget ved at tjekke den ud.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.