Har du batteriproblemer på Mac OS X Lion?

Mens Apple er i fuld gang med at forsøge at løse batteriproblemer på iOS 5 så har mange Mac-brugere også problemer.

Det er ikke blot Apples iOS, der har svært ved at styre batteriforbruget på iPhones og andre iOS-enheder.

Også Macbook, Macbook Pro og Macbook Air har muligvis problemer med dårlig batteritid.

I hvert fald kan man se en 85 sider lang tråd i Apples supportforum, som omhandler dårlig batteritid på Apples bærbare computere med Mac OS X Lion. Flere brugere har tilsyneladende problemer med at batteriet bliver drænet både når computere er tændt og når de er i dvale. En brugere fortæller at batteritiden er faldet fra syv timer under Snow Leopard til nu kun tre timer med Lion.

På redaktionen har vi testet om vi har problemer med vores MacBook Pro’s og Lion, men det lader det ikke til, men har du oplevet problemer med forringet batteritid på Mac OS X Lion, vil vi meget gerne høre om det, Skriv et indlæg nedenfor og fortæl os hvornår problemet opstår.

Du kan læse hele tråden “Lion – Horrible MacBook Pro Battery Life” hos Apple.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *