iOS 5.1 har referencer til ny iPad, iPhone og Apple TV

Udviklerne har fået en beta af iOS 5.1.

Den nye iOS 5.1 beta ventes ikke klar før i januar og byder blandt andet på opdateringer til Siri i iPhone 4S.

Men udviklerne er i fuld gang med at teste og nogle af dem har set koden lidt efter og opdaget referencer til nye produkter fra Apple.

Ny iPad i iOS 5.1

I koden til iOS 5.1 er der referencer til en iPad, som hedder iPad 2.4. De eksisterende iPads hedder i iOS-koden iPad 2.1 til 2.3, så en iPad med kodenavn 2.4 kan referere til en ny model eller blot en intern testmodel.

Hvis der er tale om en ny iPad så lader kodenavnet ikke til at lægge op til en iPad 3, da koden så sandsynligvis ville hedde “iPad 3.x”, men muligvis blot en ny dual mode iPad eller en ny iPad til en amerikansk mobiludbyder med et særligt mobilnetværk.

Der er mangerygter om iPad netop nu. Nogle vil vide at Apple arbejder på en 7.85″ iPad der skal konkurrere med Kindle, mens andre rygter hævder at en iPad 3 er klar i det nye år, mens en opdateret iPad 2 muligvis også kan komme.

“iPhone 5.1” i iOS 5.1

Endnu mere interessant er det at iOS 5.1 beta indeholder referencer til en ny iPhone med kodenavnet “iPhone 5.1”. De eksisterende iPhones hedder i rækkefølge iPhone 1.1, iPhone 1.2, iPhone 2.1, iPhone 3.1 og iPhone 4.1, så et spring op på “iPhone 5.1”, vil betyde at der er tale om en større opdatering og dermed muligvis en iPhone 5.

Hvornår denne kommer er uvist, men det bliver muligvis først til sommer i forbindelse med Apples udviklerkonference.

Ny Apple TV 3

I koden til iOS 5.1 er der også funder referencer til en ny Apple TV-enhed med kodenavnet Apple TV 3.1 J33. Denne model kunne muligvis være en lettere opgraderet version af den model vi allerede kender, blot med bedre processor, så der kan afspilles video i 1080p. Den nuværende Apple TV 2 virker kun i 720p.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.