Ny julekalender-app til iPhone og iPad

Med  ny julekalender-app til iPhone og iPad får du hver dag en lille digital låge med et juleord og en lille historie.

Det nye juleprogram til iPhone og iPad er en del af kampagnen “Gang i sproget”, som er sat i gang af Kulturministeriet og organiseres af Dansk Sprognævn i samarbejde med DR, Dansklærerforeningen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Hofteatret. Formålet er at oplyse om baggrunden og traditionerne bag nogle af de mest benyttede juleord samtidig med at der spredes lidt god julestemning.

“Vi kan alle sammen nævne en masse forskellige juleord som vi forbinder med stemning, tradition, hyggeligt samvær og lignende. Alle disse ord der bliver sagt om og i julen, er med til at skabe glæde og forventning, og de binder os sammen på tværs af generationer og århundreder… Men mange, især de unge, bruger ordene uden at vide hvor de kommer fra, eller hvad de egentlig betyder – eller betød før i tiden”, fortæller Line Pedersen, der er kampagneleder på Gang i sproget for Dansk Sprognævn.

Selve programmet er udviklet af Miracle A/S.

Du kan hente programmet, som hedder Julekalender i App Store.

Julekalenderen er helt gratis.

Den nye app findes også til Android, hvis du engang skulle møde en person der har sådan en dims liggende i en skuffe.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.