Rygte: Apple vil reformere flere produktlinier i 2012

03/11/2011

Hele to nye iPads og en gennemgribende omstrukturerering af flere produktlinier kan være i vente til næste år.

Det er nyhedssitet Digitimes, der dækker nyheder og rygter fra producenter og underleverandører i Sydøstasien, der kan fortælle at vi til næste år vil få to nye iPads. Den første vil være en ny og forbedret udgave af iPad 2 – lidt tyndere, lidt hurtigere og så videre – der vil blive lanceret i marts og sendt på markedet til efteråret. Til sommer vil Apple så præsentere den “rigtige” iPad 3.

Derudover tales der om grundige omstruktureringer af produktlinierne i både iPhone, iMac og MacBook Air og måske MacBook Pro.

Det skal dog siges at Digitimes ikke altid er det mest pålidelige kilde. Sitet har tidligere igangsat rygter, om blandt andet en iPad 3 i efteråret 2011, som ikke viste sig at holde stik. Hvis iPad-rygtet taler sandt, ville det være en helt ny strategi fra Apples side, eftersom de ellers konsekvent har lanceret én ny udgave om året. Og hvis den nye iPad i marts “kun” er en forbedret iPad 2, vil det give konkurrenterne fra primært Motorola, Samsung og HTC et gigantisk forspring.

Derimod er rygterne om de andre omstruktureringer nok en anelse mere sandsynlige. De nuværende produktlinier har kørt næsten uændrede i mange år, uden hensyntagen til at markedet har forandret sig –  i høj grad på grund af Aplpes egne produkter iøvrigt. Det vil efterhånden give god mening for Apple at kigge både laptops og desktops igennem i sømmene, og andre kilder fortæller da også om en 15″ MacBook Air, som skulle være lige på trapperne og måske signalere en form for sammensmeltning af MacBook Pro og MacBook Air.

Digitimes via Electronista

 

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


7 + seks =


Annonce