Spotify svarer på kritik: “I misser pointen”

Streamingtjenesterne Spotify, Rdio og MOG har svar på tiltale efter de seneste dages kritik.

Efter at over 200 små pladeselskaber i sidste uge droppede streamingtjenesterne, har anklager om underbetaling lydt mod primært Spotify.

Men de store streamingtjenester mener ikke at det er deres skyld, hvis nichemusikken tjener for lidt på streamingkonceptet.

De onde pladeselskaber

Chefen for amerikanske MOG skyder skylden på pladeselskaberne i stedet:

“Jeg har ingen anelse [om hvordan pladeselskaberne fordeler overskuddet mellem sig selv og kunstnerne, red.]. Det er et sort hul. Det er baseret på individuelle kontrakter mellem pladeselskaberne og deres kunstnere. jeg har ingen kontrol over det.”

Samme argument kommer fra Drew Larner, CEO hos Rdio:

“Jeg betaler ikke kunstnerne direkte. Jeg har aftaler med alle de store pladeselskaber og alle de uafhængige, og de har aftaler med deres kunstnere.”

Piraternes fjende nummer ét.

Spotify udtaler gennem en talsperson at hele fokuseringen på betalingen per. stream “misser pointen”. Værdien skal ifølge Spotify afgøres ved at kigge på følgende værdier:

“1) Hvor mange personer, der begynder at betale for musik på grund af Spotify; 2) hvem disse personer er (sædvanligvis unge mennesker, som tidligere har benyttet sig af pirattjenester, som ikke genererer overskud til kunstnere eller pladeselskaber); og 3) hvor store indtægter per bruger, som Spotify genererer til rettighedsholderne.”

Spotify går altså udfra at det altovervejende flertal af brugerne er tidligere forhærdede musikpirater, som før de blev kunder aldrig har betalt så meget som en krone for deres musik, hvilket må siges at være en noget optimistisk antagelse. Det er korrekt at undersøgelser viser, at streamingtjenester som Spotify sænker niveauet af piratkopiering, men man må trods alt formode at også Spotifys brugere fra tid til anden har ladet en lille mønt falde for en CD eller et album i iTunes. STHolding, distributionsselskabet bag de 200 pladeselskaber, der har trukket sig fra Spotify, påstår ihvertfald at de har registreret en nedgang i indtjeningen på 14%, efter at de tilmeldte sig Spotify, hvilket alt andet lige må betyde at der var brugere på Spotify, der tidligere har købt og betalt for deres albums.

Et lille regnestykke

David Hyman har desuden forklaret økonomien bag MOG i lidt nærmere detaljer for fastcompagny. Kort fortalt tager MOG en fast procentdel af indtægterne (40% i eksemplet, hvilket antyder at det nok er mere i virkelighedens verden) og fordeler resten blandt pladeselskaberne udfra hvor meget de er blevet spillet. Hvis Warner for eksempel står bag 30% af de afspillede numre, får Warner således 30% af de 60%.

I forhold til kritikken fra indieselskaberne er han uforstående, eftersom de har fået den samme aftale som de store selskaber.

“Jeg har ingen ide om,hvordan de har lavet aftalerne med deres kunstere,” siger han til fastcompagny. “Jeg ved ikke hvorfor indieselskaberne skulle være anderledes end de store selskaber. Måske er det fordi ingen lytter til deres musik?”

Bortset fra den sidste lidt hånlige udtalelse, er Hymans forklaring interessant, fordi det giver et lille indblik i, hvordan økonomien i streamingtjenesterne fungerer (om Spotify benytter samme metode er naturligvis ikke sikkert, men det er svært at se hvordan metoden skulle adskille sig grundlæggende fra den ovenstående).

Indtjeningen bliver altså fordelt efter to faktorer: 1. Antal brugere og 2. Antal afspilninger. Her er det værd at bemærke at MOG selv tager sig betalt per. bruger, mens pladeselskaberne – og dermed kunstnerne bliver betalt per antal afspilninger. Mens antallet af brugere burde ligge nogenlunde konstant (MOG har tilsyneladende omkring en million brugere, hvilket vil give dem en månedlig indtjening på minimum $4 mio). Men redaktionen bekendt findes der derimod ingen offentlige opgørelser over antallet af afspilninger, og det tal er ikke nødvendigvis så konstant som antallet af brugere.

Hvis man forestiller sig at 1 million brugere hver hører 100 sange på en måned, skal pladeselskaberne altså fordele deres andel af indtjeningen på grundlag af 100 millioner sange. Holder vi fast ved Hymans tal er det $6 mio / 100 mio. afspilninger, altså $0,06 pr aflytning. Man bemærker at jo mere brugerne rent faktisk bruger tjenesten, jo mindre vil pladeselskaberne tjene per afspilning, hvilket umiddelbart virker en anelse selvmodsigende – hvis hver bruger hører 200 sange pr måned, vil stykprisen falde til $0,03 for pladeselskaberne! Men alt andet lige betyder det at pladeselskaberne, og med dem kunstnerne, med denne afregning kommer i en intern konkurrence om det samme,afgrænsede beløb, hvor den eneste måde de kan hæve deres egen indtjening er ved at tage fra konkurrenterne. Hvis Lady Gaga for eksempel sprænger rammerne i en given måned, og dermed hæver antallet af de totale afspilninger, betyder det flere penge til Lady Gaga, ganske vist, men på bekostning af alle andre kunstnere, der måske er blevet spillet lige så meget som de plejer, men alligevel får mindre ud af det.

Set ud fra den vinkel, forstår man måske bedre indieselskabernes beslutning.

Kilde: electronista, fastcompagny

Læs også:

Spotify afslører “næste skridt” i næste uge 

Små pladeselskaber forlader Spotify 

Streamingtjenester tager livet af piraterne

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.