Fabrikseksplosion hos Apple-leverandør sårer 61

Den endnu uåbnede fabrik skulle producere bagpaneler til iPad 2.

Endnu en af Apples underleverandører, Pegatron, er blevet ramt af et uheld, der kan sinke produktionen.

Pegatrons fabrik, der endnu ikke var fuldt åben, men kun kørte en prøveproduktion. blev ramt af en eksplosion lørdag eftermiddag, lokal tid, som sårede 61 arbejdere, hvoraf 23 måtte indlægges til observation. Ingen har dog pådraget sig livstruende kvæstelser.

Det er anden gang i år at en af Apples underleverandører rammes af ulykker, og ulykken sætter endnu en gang fokus på sikkerhedsforholdene på de kinesiske fabrikker, der producerer praktisk taget alle verdens computere.

Fabrikken skulle producere bagpaneler til iPad 2, og ulykken kan derfor have en effekt på produktionen i næste kvartal.

Reuters

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *