Hæng bacon på juletræet

Vi elsker bacon. Vi elsker jul. Hvorfor ikke forene de to.

Juletid er tid til andesteg, flæskesteg og julemedister, mens kongen over alt kød, det fede, røgede, salte bacon, frister en lidt overset tilværelse i julemåneden. Underligt, egentlig, eftersom bacon har alle ingredienser der passer til månedens orgie af kød, fedt og krydderier.

Men der er skam muligt for de sande entusiaster at hylde dyrerigets svar på slik også i juletiden.

Vi faldt over dette baconophæng hos perpetualkid der glinser smukt i skæret fra julelysene En noget mere hygiejnisk løsning end selv at stege en skrive på panden og efterfølgende hænge den på træet.

Vil man have lidt til smagsløgene også er der disse sukkerstokke med baconsmag til blot $4.74 for seks styk. En genial variant til den traditionelle pebermyntesmag. Baconstokkene sælges blandt andet hos McPhee, der iøvrigt har et righoldigt udvalg af bacon-inspireret tilbehør – deriblandt mints med baconsmag, og bacontandpasta. Mums!

via geekalerts 

Læs også:

Ny parfume med bacon 

Fem gakkede gaveideer 

Tema: Pimp dit badeværelse 

Nørdarlarm: Få din egen Star Trek-badekåbe

 

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *