Luksus med luksus på: B&O laver car-fi til BMW

BMW’s nye serie, 6 Serie Gran Coupé, får bilstereo udviklet af B&O.

Skal man have en ordentlig bil, skal man selvfølgelig også have et ordentligt lydsystem.

BMW har tidligere brugt B&O til deres luksus 6-serie af coupé og convertibles, og også i den nye serie 6 Gran Coupé er Struer-virksomheden med inde i kabinen for at sikre den bedste lyd og det fedeste design.

Bang & Olufsen High End Surround Sound System til 6 Serie Gran Coupé består af ikke mindre end 16 strategisk placerede højttalere med tilsammen 1.200 Watt. Syv diskanthøjttalere og lige så mange mellemtonehøjttalere suppleres af to subwoofere  monteret under forsæderne direkte i bilens chassis. Det specille BMW-patenterede design eliminerer unødvendig vibration og giver en endnu mere klar lyd.

Også rent designmæssigt er lydsystemet integreret i kabinen og har blandt andet et buet højttalergitter i hattehylden. Højttalergitrene er designet med svævende rammer, og mellemrummet mellem gitter og ramme er proppet med små lysdioder, der lyser op ved aktivering for at fremhæve højttalerne. Når systemet tændes, hæves en højttalerplade i midten af instrumentbrættet lydløst, så man kan se den store akustiske linse, samtidig med at de skjulte lysdioder tændes – en proces, der har fået tilnavnet orchestration.

BMW 6 Serie Gran Coupé lanceres til næste sommer, til en pris vi ikke gider at snakke om her……

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.