Nu kan du slette billeder fra Photo Stream

14/12/2011

En opdatering fixer et af de største irritationsmomenter i iOS 5 og iCloud – sådan da.

En af de største kritikpunkter mod iOS 5 og iCloud har været Photo Stream, som synkroniserer billeder taget med kameraet på iPhone til alle ens enheder via iCloud. Problemet med Photo Stream er at det ikke er muligt at slette billeder fra strømmen, når først de er taget, hvilket giver en stor risiko for, at meget private billeder flyder rundt på ens pc eller iPad! Skulle uheldet være ude, er den eneste mulighed at slette billedet på iPhone, afsynkronisere hele Photo Stream og dernæst synkronisere igen, hvilket må siges at være et uhørt stort stykke arbejde for at slette et enkelt fejlslagent billede!

Men ifølge AppleInsider er der håb forude. I den anden betaudgave af iOS 5.1, som kom i mandags skulle det i hvert fald være muligt at slette enkeltbilleder fra Photo Stream.

En mail fra Apple til Gizmodo uddyber:

Den nye udgave af photostream fungerer ligesom en sekundær kamerarulle. Alle billeder man tager bliver tilføjet til begge kameraruller, og kan slettes fra begge, men det skal gøres separat. Så hvis jeg tager et privat billede, bliver det både tilføjet til kamerarullen på min iPhone (hvor jeg vil have det) og i photostream (hvor jeg ikke vil have det). Jeg sletter bare billedet fra photostream, og så bliver det på min kamerarulle.

Ugh. En klar forbedring, bevares, men stadigvæk en noget omstændelig arbejdsgang. Det kan undre at man ikke ender processen om, så man aktivt skal tilvælge billeder til Photo Stream i stedet for omvendt. Det ville også løse en anden svaghed ved konceptet, nemlig at de fleste skyder en hel håndfuld billeder af et givent motiv, hvoraf det som regel kun giver mening at gemme et enkelt eller højst to. Som det er nu vil de fleste menneskers Photo Stream stadig være en fuldstændig meningsløs strøm af ubrugelige, middelmådige og geniale billeder i én skøn forvirring.

Vi krydser fingre og sætter vores lid til iOS 5.2……

AppleInsider, via Gizmodo

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce