Sonos udvider med Android tablets, bedre Spotify og WiMP

 

Flere platforme og nye tjenester er en del af den nye softwareopdatering, Sonos 3.6 til det trådløse musiksystem.

Sonos har præsenteret et væld af nyheder i en ny softwareopdatering, der gør det populære trådløse musiksystem endnu mere interessant.

Først og fremmest understøtter den gratis Sonos controller nu også Android tablets, så man kan styre Sonos-systemet fra en hvilken som helst Android-enhed (der kører 2.2 eller højere). Derudover er der flere nye funktioner til Android-controlleren såsom alarmer, håndtering af musikbiblioteket og Twittersupport. Appen er gratis og kan hentes i Android Market.

Med opdateringen introducerer Sonos også Sonos Labs, hvor brugerne kan teste betaversioner af forskellige musiktjenester før de lanceres officielt. Nye musiktjenester vil blive tilføjet løbende, men allerede nu er WiMP ombord. Sonos-brugere som ikke allerede har WiMP, kan oprette en gratis konto på www.wimp.dk. De første 30 dages brug af tjenesten er gratis, og derefter koster et WiMP Premium-abonnement 99 kroner om måneden.

Sidst men ikke mindst er Spotify-integrationen stærkt forbedret med adgang til Spotify Inbox og mulighed for at spille musik fra Spotifys nyhedsliste og hitlister.

Endelig er der nu understøttelse af nordiske sprog som dansk og norsk og understøttelse af AAC+ codec.

Se hele nyheden om opdateringen hos Sonos 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *