Adobe frigiver beta af Lightroom 4

Adobe har nu frigivet en beta af den nye Lightroom 4.0.

Adobes nye beta af Lightroom 4 leverer et lille billede af de mange funktioner, der kommer i den endelige version af Lightroom 4, som er ude i starten af 2012.

Den nye Lightroom 4 beta byder på flere nye funktioner baseret på brugerønsker. Det betyder at der er flere muligheder for at justere billeder, så man kan udnytte hele kameraets dynamiske område, eks. skyggefyldte områder og højlys, Med Lightroom 4 kan man også gøre det selektivt på motivet med penslen Adjustment Brush, der også kan bruges til at male en bestemt hvidbalance, fjerne moiré og dæmpe støj på udvalgte områder af et billede.

Lightroom 4 byder også på forbedret understøttelse af video, der gør det muligt at afspille og justere video og tage stillbilleder fra videoklip, som indspilles med digitale systemkameraer, kompaktkameraer eller kameramobiler. Flere af de muligheder man har for billedjustering virker også på videofilm. Du kan eksportere videoer som H.264-filer eller uploade til Facebook og Flickr.

Via et nyt samarbejde mellem Adobe og fotobogsforlaget Blurb kan Lightroom-brugere nu også producere, publicere og sælge bøger i professionel kvalitet.

Via Adobe Labs.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.