BeoPLAY: Samarbejde med Apple skal puste nyt liv i B&O

B&O’s nye brand er tilrettet Apples produkter. Første udspil er iPhonedocken BeoLit 12

Bang & Olufsen lancerede deres nye brand BeoPLAY, en serie af produkter med et mere ungdommeligt design og en pris, der er afstemt med et mere ungdommeligt publikum.

Første skud på stammen er BeoLit 12, en transportabel højttalerdock, der anvender Apples AirPlay-teknologi, og er udviklet specielt til iPhone, iPod og iPad. Senere kommer

Designet er en hyldest til Bang & Olufsens gamle transisterradioer fra 60’erne, men i en moderne nyfortolkning udført af den danske designer Cecilie Manz.

Bang & Olufsen lover høj kvalitet, til en lavere pris, og mener selv at BeoLit 12 udfylder et hul i markedet for de forbrugere, der vil have høj lydkvalitet på et bærbart musiksystem. Dette er dog en sandhed med modifikationer, eftersom både Libratone, Bose og B&W har trådløse musiksystemer med både god lydkvalitet og spændende design på markedet. Om Beolit 12 kan sætte nye standarder på området må vi se, når højttaleren for alvor kommer på markedet.

Bang & Olufsen har dog tidligere haft stor succes med at udvikle produkter, der passer til apples produktlinie, som BeoSound 8, der hittede stort.

BeoPLAY-serien kommer til salg fra begyndelsen af februar i Bang & Olufsens butikker, i en ny online-store og i Apple Stores til en pris på 5.495,-

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.