Das Keyboard fås snart til Mac

Macbrugere får også snart mulighed for at nyde tyske Das Keyboards mekaniske tastatur.

Das Keyboard er ægte tysk grundig kvalitet til tastaturnørder. Hører man til superbrugerne af tastaturer har Das Keyboard for eksempel et blindtastatur – uden bogstaver!

Nu udvider Das Keyboard deres Model S serie med en model specielt til Mac, komplet med Option og Cmd-taster.

Det helt specielle feature ved Das Keyboards tastaturer er de guldlegerede mekaniske taster, som giver den gode gamle analoge lyd og følelse i fingerspidserne. Og der er virkelig kræset for brugere med überfølsomme ører og fingerspidser, tastaturet gengiver ifølge firmaet selv lyden fra selveste IBM’s legendariske Model M!

Derudover er der et USB 2.0 hub, og tastaturet kan håndtere op til seks tastetryk samtidig, hvilket nok kun giver nogen mening for seriøse gamere og virkelig hurtige tastere.

Et nicheprodukt som Das Keyboard fås desværre ikke i dansk udgave, men kun i et tysk til €120, så hvis man vil have unik touch-and-feel luksus i sit tastatur må man indtil videre undvlre æ-ø-å.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.