Nike+ præsenterer FuelBand

 

Armbåndet fra Nike+ holder styr på dit energiniveau.

FuelBand er et armbånd, lidt i stil med Jawbones UP, med en tilhørende iOS app, der måler det daglige aktivitetsniveau i kalorier, skridt og Nike egen enhed, NikeFuel.

I modsætning til UP fra Jawbone kan det ikke måle kalorindtag, så armbåndet egner sig mere til motionister og sportfolk, der gerne vil måle deres aktivitetsniveau, end til folk, der gerne vil slanke sig.

Armbåndet kan selv vise de forskellige målinger på et lille LED display, men via app’en får man flere informationer. Udover app’en til iOS, har armbåndet et USB-stik, så man også kan lagre oplysningerne på en computer.

Man kan indtaste daglige mål for sit aktivitetsniveau, målt i NikeFuel point, og en skala på armbånden vil gå fra rød til grøn efterhånden som man når sit mål.

NikeFuel er udviklet på baggrund af Nikes arbejde med topatleter og måler rent energiforbrug, uden at tage hensyn til køn, højde og vægt som kalorie-enheden gør.

Armbåndet kommer til at koste $149, og kommer på markedet i USA til februar, mens vi herhjemme skal vente til engang i foråret.

Læs mere på Nikes hjemmeside

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *