Sådan køber du Nike Fuelband i Danmark

iPad 3: Retinaskærm, 8MP kamera og forbedret A5-processor

20/02/2012

Vi tager et kig på weekendens iPad 3 læk.

iPad 3 forventes at blive lanceret den 7. marts, og efterhånden som datoen nærmer sig dukker der mere og mere substantielle rygter op.

Og nogle af de seneste, der er dukket op i løbet af weekenden er der rigtig meget kød på. Her er et overblik:

Retinaskærm

Det bedste må siges at være dette, som nok er det tætteste vi kommer på en bekræftelse inden den officielle lancering: MacRumors har haft fingrene i en skærm (billede ovenfor), der skulle stamme fra iPad 3, og kan bekræfte at der virkelig er tale om en super skærm i Retinakvalitet. En tur under mikroskopet afslører at skærmen har nøjagtig dobbelt så høj opløsning som iPad 2 på hver led, nemlig 2048×1536 mod iPad 2′s 1024×768.

Skærmen har iøvrigt de samme fysiske mål som skærmen p åiPad 1 og 2, nemlig 9,7″, men det er vel næppe nogen overraskelsen

8MP kamera

Interessant nok ser det også ud til at kameraet får en voldsom opgradering.  I hvert fald hævder hævder det taiwanesiske AppleDaily, at kameraet bliver med hele 8 MP, hvilket må siges at være noget af en forbedring fra det nuværende, som har 1 MP. (via MacNN)

Mere skråning på kanterne

Samme kilde har billeder af et bagkabinet til iPad 3, hvor kanterne er noget mere skrå end på iPad 2. Bortset fra skråningen viser billederne ikke nogen større ændringer i forhold til designet på iPad 2.

Processoren er “kun” A5X

Endelig afslører et billede af indmaden i iPad 3, at processorer ikke som ventet hedder A6, men A5X. Et datostempel øverst på chippen afslører endvidere at den er produceret i midten af november, i uge 46, lige omkring det tidspunkt hvor produktionen af iPad 3 startede. Hvad navnet A5X så dækker over er naturligvis ikke til at sige. Man kunne forestille sig en A5-processor med flere kerner, eller en version med to kerner, som A5, der i stedet kører på en højere clockfrekvens eller lignende. (via MacNN)

 

Tags: ,

One Response to iPad 3: Retinaskærm, 8MP kamera og forbedret A5-processor

  1. Ole Mikkelsen on 21/02/2012 at 11:51

    Nogen, der på en enkel måde kan forklare, hvorfor Apple med iPad holder fast i det bedagede 4/3 format? Var det ikke mere fremsynet enten at vælge nogle af de native formater, som macbooks og andre bærbare anvender – eller at anvende 16/9 formatet som TV og filmbranchen anvender?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce