MWC: Her er HTC’s One-serie

HTC One X

HTC har præsenteret tre nye smartphones på MWC.

I år har HTC valgt at lancere en enkelt serie, kaldet One, som har tre medlemmer med navnene X, S og V.

Fokus er på foto og lyd, med forbedret kamerateknik og integreret beats by Dr dre.

HTC One S

På kamerasiden har HTC  forbedret samtlige komponenter i kameraet, bl.a. objektivet, sensoren og softwaren, som fremover kører på en specialudviklet HTC ImageChip. Derfor lover HTC super hurtig billedbehandling, god billedkvalitet selv ved svage lysforhold og mulighed for at tage et billede mens man optager video.

På lydsiden er Beats by Dr Dre dybere integreret  end tidligere, selv om der desværre ikke som ved modellerne Sensation XE og XL sidste år følger et par hovedtelefoner med. Derudover har HTC lavet et Music Hub i brugerfladen, så man altid har samling på de forskellige musiktjenester man bruger.

HTC One X

One X er HTC’s topmodel og har som ventet en af NVIDIA’s nye Tegra 3 quad core processorer på 1,5 GHz. Derudover er der en NVIDIA-grafikchip med 12 kerner, 720p HD-skærm på 4,7 tommer beskyttet af et lag Corning Gorilla-glas.

Selve kabinettet er  formgivet og udført i et enkelt stykke polykarbonat, ligesom Nokias N9 og Lumia-modellerne.

HTC One S

Mellemklassemobilen One S har en  dualcore processor på 1,5 GHz med en skærm på 4,3 tommer med Gorilla-glas.

Med en tykkelse på kun 7,9 mm er det desuden HTC’s tyndeste smartphone til dato, og Obe S har et smukt kabinet i super sludstærkt keramisk metal.

HTC One V

Den mindste i One-klassen bygger videre på HTC Legends klassiske design.

Alle tre smartphones kommer på markedet allerede i begyndelsen af april. Priserne er endnu ikke oplyst.

HTC One V

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.