Rygte: Apple arbejder på redesign af iTunes Store

Både iTunes Store og App Store får en opfriskning i år.

iTunes Store har ikke skiftet udseende siden 2009 og har i mellemtiden fået flere konkurrenter på det digitale musikmarked, såsom Spotify og de andre streamingtjenester, samt andre digitale musikbutikker, som Amazon.

Ifølge 9to5Mac arbejdes der nu med en helt ny brugerflade, der både skulle være mere enkel, og mere brugervenlig, så det bliver hurtigere og nemmere at finde nyt indhold, hvad enten det er musik, videoer eller applikaitoner, man er ude efter.

Også iTunes App Store skulle få et redesign. Her er den store svaghed, at det er utrologt svært at finde indhold, medmindre det netop er udgivet eller ligger på toppen af en af hitlisterne, og Apple skulle efter sigende arbejde på en brugerflade der er mere “interaktiv”.

Arbejdet med det nye design foregår sideløbende med færdigudviklingen af OS X Mountain Lion, og man kan derfor forestille sig en lancering af begge dele til sommer.

kilde: 9to5Mac

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.