Sådan klarer mobilen kulden

Ikke alle smartphones er skabt til det kolde danske vintervejr.

Mens Danmark har ligget i dybfryseren i de seneste dage er det værd at tænke over, at ikke alle smartphones er designet til at klare de mange kuldegrader.

PCWorld Finland har testet 15 populære smartphones, og det viser sig at der er store forskelle.

IPhone 4S: Et tropisk dyr?

Den første der fejler er iPhone 4S. Apple oplyser også selv at iPhone 4S er beregnet til at virke i temperaturer mellem 0 og 35 grader celsius, så at tage sin iPhone med på kælketur er altså for egen regning og risiko! Allerede ved -5 grader meldte den testede iPhone 4S om problemer og kunne ikke længere finde sit SIM-kort. Ved -10 grader lukkede den ned af sig selv.

Nokia: Ikke en fordel at komme fra Finmarken.

Man skulle tro at finske Nokia havde nogen af de mest kulderesistente smartphones på markedet, men det er på ingen måde tilfældet. Nokia N9 startede ligesom iPhone 4S med at få problemer ved -5 grader, og ved -15 grader falder den næste mobil for batteridøden: Nokia 06-01.

Samsung scorer højt

Til gengæld tyder det på at de koreanske ingeniører kan et par tricks eller to, når det kommer til kuldehåndtering. I hvert fald er både Galaxy S 2 og Samsungs håndværkermobil Xcover topscorererne blandt smartphones, og stod først af ved tænderklaprende -35 grader. Ved den temperatur er sandsynligheden for at man lige hiver den op af lommen for at spille en gang AngryBirds nok også minimal!

Featurephones er de store vindere

Har man behov for at medbringe en mobil under virkelig barske forhold er der dog ingen smartphones der kommer op på siden af de gode gamle featurephones, hvoraf de mest hårdføre kan klare ned til -40 grader.

Det er primært batteriet, som lider under kuldegraderne. idet en kemisk reaktion ved lave temperaturer gør, at batteriet tror det er dødt, selv om der stadig er spænding tilbage.

Men også LCD-skærme, der er opbygget af tynde lag med flydende krystaller har det svært i kulden, og bliver mere tyktflydende, hvilket gør at skærmen simpelhen ikke kan skifte farve særlig hurtigt. Derimod har AMOLED skærme, som GAlaxy S 2’s, lag af organisk materiale, hvilket bedre klarer  kuldegraderne.

via MacWorld

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *