Chrome overhaler kortvarigt Internet Explorer

Sidste weekend krydsede Chrome for første gang Internet Explorer og var den mest udbredte browser.

Overhalingen skete med et mulehår: Søndag den 18. marts stod Chrome for 32.71% af verdens samlede webtrafik, mens IE havde 32,5%.

Chromes vækst kommer lige nu især fra lande som Brasilien, Rusland og Indien.

I hverdagene har Internet Explorer stadig overtaget, men Statcounter konstaterer at man i weekenderne ser store løft i brugen af både Chrome og Safari, hvilekt uden tvivl skyldes at mange internetbrugere sidder med Windowscomputere på arbejde, hvor de er tvunget til at bruge Microsofts browser, mens de privat brugere alternative browsere.

Chrome overtog andenplpadsen fra Firefox på globalt plan i november. Herhjemme er Internet Explorer stadig langt den mest benyttede browser.

Statcounter 

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.