Huawei Mediapad 10 FHD: Verdens hurtigste tablet

Huawei satser på fart og hævder at have både den hurtigste smartphone og tablet.

Det kinesiske firma lancerede i søndags en ret så overbevisende serie af smartphones, og nu er turen så kommet til en tablet fra den kinesiske producent.

Mediapad 10 FHD er som navnet antyder en 10″ tablet, med en ret så imponerende skærm med fuld HD, nemlig en skærmopløsning på 1920×1200 p. Også resten af de ydre features er iorden med et unibody kabinet i aluminium. Tykkelsen er på 8.8 mm og vægten på knap 600 g, hvilket også må siges at være godkendt.

På bagsiden sidder der som forventeligt et 8 MP kamera, og et 1,3MP frontvendt kamera kan bruges til videochat

Men det er indeni at det sjove sidder. Huawei har valgt deres egen quadcore  K3V2-processor på 1,5 GHz som det drivende elelment, og påstar at deres tablet er verdens hurtigste, selv om den jo ikke er den eneste tablet med en firekernet processor. Om påstanden så holder vand, vil fremtidige benchmarktests jo vise, ligesom det bestemt er muligt at Huawei’s Mediapad kun sidder på tronen i en lille uges tid, indtil Apple er klar med iPad 3.

Huawei Mediapad 10 FHD kommer til salg globalt i andet kvartal. Prisen er endnu ikke udmeldt, men Huawei er normalt særdeles skarpe også på prisen.

Læs også:

Kineserne kommer: Her er Huaweis nye mobiler 

MWC 2012: Nye versioner af Transformer Prime

Asus Padfone: Tryl din smartphone om til en tablet

MWC 2012: Samsung Galaxy Tab 2 10.1 

Samsung lancerer Galaxy Note 10.1

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.