Kan iPhone 4 selvantænde?

En kvinde fra Colorado hævder at hendes iPhone 4 selvantændte efter at have ladet natten over.

Kvinden vågnede angiveligt tidligt på morgenen da hendes iPhone begyndte at lave “sydende og knaldende lyde”. Efter et stykke tid kom der “ikke en eksplosion, men et høj knitren” og en kraftig røgudvikling.

Kvinden, der ønsker at være anonym, har kontaktet Mashable for at give den bredere befolkning kendskab til historien, eftersom Apple ifølge hende har været tilbageholdende med at anerkende hændelsen. Da kvinden kontakte Apple, fik hun dog en ny iPhone 4 udleveret.

Der har tidligere været rapporter om lignende hændelser i Australien og Brasilien, men bortset fra det er det ikke noget der tyder på at det er et generelt problem.

Apple har tidligere haft problemer med overophedninger af batteriet i iPod Nano, hvor et udskiftsprogram blev iværksat i 2011.

Mashable

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *