Rygte: Google vil selv sælge tablets

Google skulle angiveligt arbejde på en online butik.

Ifølge unavngivne kilder, som WallStreetJournal har talt med, vil Google sælge tredieparts tablets i onlinebutikken fra blandt andet ASUS og Samsung.

Der er ingen forlydender om, hvornår Google er klar til at åbne butikken, men der spekuleres på en dato midt på året – sammenfaldende med lanceringen af Android 5.0 og  måske en Google-tablet fra ASUS, som der tidlligere har været rygter om. Google holder deres I/O konference i slutningen af juni, og her bliver årets vigtigste nyheder normalt præsenteret, så det er nok her vi skal spidse ørene.

Taler rygterne sandt, er det fortrinsvist et forsøg på at tage kampen op med Kindle Fire fra Googles side. Kilderne nævner nemlig også at Googler overvejer at lave tilskuds- eller abonnementsordninger, der vil få tabletpriserne ned på $200. Kindle Fire sælges til netop $200, hvilket giver et tab for Amazon, men Amazon tabet henter tabet ind igen ved at sælge indhold i form af bøger og musik.

Det er ikke første gang, Google har forsøgt sig med at sælge hardware online. Sidst var med lanceringen af Nexus One, som med et salg på 135.000 enheder på knap 3 måneder var et gigantisk flop. Man må håbe at Google har lært noget siden dengang…..

WSJ

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *