Rygte: Ny iPhone får LTE, samme skærmstørrelse og mindre dock-connector

26/03/2012

Den nye iPhone forventes til oktober.

Det er iMore, der før har ramt plet med centrale iPad og iPhone-rygter, der kan fortælle at den nye iPhone blandt andet får LTE/4G. Det kan dog ikke komme som den store overraskelse, eftersom det ville være mere end almindeligt sært, hvis den nye iPhone ikke  fik LTE, eftersom er en af hovedsalgspunkterne i den nye iPad.

Om den nye iPhone så i modsætning til den nye iPad vil understøtte det europæiske 4G-netværk er straks mere spændende. iMore går ikke på problematikken, men man kunne da håbe på at Apple vil rette op på brøleren i forbindelse med lanceringen af den nye iPad, og sørge for at man også kan få 4G-understøttelse udenfor USA og Canada.

Udover LTE-understøttelsen mener iMore også at vide, at den nye iPhone får den samme skærmstørrelse som de tidligere modeller, og afkræfter dermed rygtet om en gigantisk iPhone med en 4,6 tommer stor skærm. iMores kilder fortæller dig at størrelsen endnu ikke er endeligt besluttet.

Derudover er der rygter om at 30-pins connectoren droppes til fordel for et mindre stik, hvilket også er et rygte, vi har hørt før. Dette vil selvfølgelig give mere plads til andet hardware inden i, og modsvare skiftet fra SIM til mikro SIM i 2010, men tilbehørsproducenterne må vride hænderne i fustration, eftersom det vil kræve at de tilpasser deres produktlinier til det nye format.

Endelig fastholder iMore en lanceringsdato i oktober. Det lyder også meget plausibelt. Det giver ingen mening kun at give iPhone 4S 9 måneder på markedet som topmodel, og det vil også passe bedre med tidsrammen for udviklingen og lanceringen af en ny version af iOS.

iMore

Læs også:

Rygte: den næste iPhone får større skærm 

Kommer iPhone 5 først til efteråret? 

Rygte: Mindre dock-connector på vej

 

Tags: ,

Annonce