Galaxy S III får sidste-minuts rettelser

Samsung arbejder stadig med de sidste detaljer på den nye Galaxy S.

Hypen omkring Galaxy S III er efterhånden ved at nå iPhone-agtige højder, hvilekt ikke siger så lidt, men det er også første gang, at det er lykkedes for Samsung at holde kortene så tæt ind til kroppen når det kommer til et high-end produkt, for normalt plejer der at være indtil flere læk af både billeder og specifikaitoner i god tid for lanceringen.

Men denne gang holder Samsung tand for tunge. Ifølge rygter har teleoperatører i Korea allerede testet den nye smartphone i et par måneder, men i en “forklædt” udgave, for at undgå at billeder skulle lække til pressen.

Men andre kilder fortæller at meget at hemmelighedskræmmeriet også skyldes at Samsung først nu er ved at have taget de afgørende beslutninger med hensyn til design, hardware og software. For eksempel skal det have været et åbent spørgsmål om Galaxy S III skulle have en fysisk home-knap, som forgængeren Galaxy S 2, eller designes helt uden fysiske knapper, som Galaxy Nexus, hvor tilhængerne af den fysiske Home-knap gik af med sejren til sidst.

Derudover har det også været diskuteret om brugerfladen på Galaxy S 3 skulle have fire eller fem kolonner med ikoner. Indtil nu er det kun den noget større Galaxy Note, der har fået fem kolonner, men skærmopløsningen og -størrelsen på Galaxy S 3 kan sagtens bære de fem kolonner uden at blive for gnidret.

Hvornår Samsung vil præsentere Galaxy S 3 er stadig ikke offentliggjort, men de seneste rygter peger på en lancering i maj, som for eksempel ovenstående lækkede presseinvitation – som lige så vel kan være en fake.

via Slashgear 

Læs også:

Galaxy S 3 får quadcore processor med indbygget LTE 

Rygte: Samsung Galaxy S 3 får 4,8″ skærm

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *