Humor: Hvis Facebook var opfundet i 90’erne….

Sådan kunne en instruktion til Facebook have set ud for 20 år siden.

YouTube-profilen Squirrel Monkey har lavet en fantastisk video, der fungerer som en introduktion til Facebook, som den ville have set ud, hvis Facebook var opfundet i 90’erne.

Vi er tilbage i internettets spæde barndom, hvor ord som “online” og “virtuelt” stadig bliver brugt i hver anden sætning, og hvor det omstændeligt skal forklares at man skal åbne en hjemmeside med sin “webbrowser”.

Hvis man ikke har en scanner, kan man sende billedet ind til “the Facebook company”, der så vil lægge det på ens profil allerede inden en måned.

Ellers er forskellen såmænd ikke så stor, bortset fra den elendige grafik, de fantastiske text-to-voice speaks og de alarmerende lyde, når nogen har skrevet på ens væg (ja, altså ikke den rigtige  væg!). Selv de små charmerende særheder, Facebook har i dag, hvor man for eksempel kun kan “Like” sine venners opdateringer om døde kæledyr og andre fortrædeligheder, eksisterer også i Squirrel Monkey’s version.

Tjek også Squirrel Monkeys andre videoer, der blandt andet viser Twitter, Google og Angry Birds i 80’erne udgaver.

YouTube via Mashable

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.