Lad mobilen op med kogte nudler

Powerpot udnytter varme til at lave elektricitet.

Her er et fedt Kickstarterprojekt, som vi virkelig håber kan få luft under vingerne.

Powerpot er en lille gryde, der udnytter varmen fra komfuret eller lejrbålet til at danne energi, der via USB kan oplade mobilen, holde en lampe tændt eller hvad man nu lige skal bruge strømmen til.

Teknologien bag har faktisk været kendt siden starten af 1800-tallet, men har aldrig fundet stor udbredelse, fordi det dengang ikke var muligt at skabe strøm nok til de elektriske apparater, der var i brug dengang. Men idag, hvor de fleste enheder bruger mindre end 5Watt er konceptet pludselig højst anvendeligt.

I vores del af verden vil det nok mest tiltale campister og andre friluftsentusiaster, men i den tredie verden, hvor store dele af befolkningen ikke har adgang til elektricitetsnettet kan en lille gryde pludselig gøre en stor forskel.

Powerpot udvikles i tre størrelser, med henholdsvis 5, 10 og 15 Watts output, og den lille model kan nu erhverves via Kickstarter til 125 dollars.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.