Rygte: Apple arbejder på billig iPhone

Apple vil måske lancere en lavpris iPhone sammen med den næste “rigtige” iPhone.

Ifølge kilder fra Apples underleverandører i Asien er Apple i gang med at udvikle en billig iPhone, som kan blive lanceret allerede sammen med den nye sjette-generations iPhone, som efter al sandsynlgihed bliver præsenteret til efteråret.

Motivationen skulle være at få bedre fat i low-end marketed for smartphones, hvor Android lige nu er praktisk taget altdominerende.

Apples strategi på low-end marketed har indtil nu været at fastholde produktionen af ældre modeller, som så bliver solgt til en billigere pris end topmodellen, men selv den nu to år gamle iPhone 3GS koster idag fra 2.700 kr uden abonnement herhjemme, hvilket er langt dyrere end Android-mobiler i low-end klassen, som typisk koster mellem 1.000 og 1.500 kr.

Om rygtet taler sandt, og Apple er interesseret i lavpris-segmentet er dog langt fra sikkert. Tim Cook har tidligere udtalt, omkring iPad at Apple ikke er interesserede i at sælge billige produkter, som kunderne ikke er tilfredse med.

På den anden side vil strategien rime rigtig godt med de rygter der er om en “iPad Mini” på 7,85″. hvis Apple virkelig er interesseret i at tibyde billigere produkter ville det give god mening at have en lavprismodel af både iPhone og iPad.

via MacNN

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.