Smartphone-ur sætter rekord på Kickstarter

Smarturet Pebble indsamler over 4 millioner dollars.

Et ur, der snakker med din smartphone, og kan vise beskeder, spille musik og dele andre former for indhold med mobilen i lommen har vist vist sig at være en rigtig god idé.

Opstartsfirmaet Allerta postede projektet på Kickstarter og bad i første omgang om en støtte på $100.000, hvilket var nok til at sætte en lille produktion af uret i gang.

men brugerne har taget konceptet til sig og i skrivende stund er har Allerta indsamlet over 4.2 millioner dollars – og fristen for donationer udløber først om en måned.

Uret har en e-ink skærm, hvilket gør at den er læsbar i sollys og desuden forbruger minimalt batteri, og Allerta udvikler også apps til uret, så man kan bruge det til andre funktioner, for eksempel som cykelcomputer. Uret virker til iOS og Android.

For $115 får man et sort Pebble ur (ved internationale ordrer skal man tillægge forsendelse for $15), og det er der indtil videre knap 19.000 brugere, der har skrevet sig op til.

Læs mere om Pebble på Kickstarter

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *