Teleudbydere skuffede over Lumia

Europæiske teleudbydere retter kritik mod Nokias Lumia-serie.

Nokias stort anlagte forsøg på at erobre den tabte storhed tilbage møder nu kritik fra fire anonyme teleudbydere, der fortæller til Reuters, at Lumia-satsningen slet ikke kan konkurrere med Apples iPhone og hæren af Android-smartphones.

Ifølge udbyderne er Lumia-modellerne for dyre, i betragtnign af at de hardwaremæssigt ikke er specielt banebrydende, og de savner flere markedsføringskroner fra Nokia til at promovere mobilerne. Desuden har der været problemer med både batteriet og softwaren i de første modeller, hvilket heller ikke ligefrem hjælper på salget.

Men allerværst er kritikken af Nokias valg af Windows Phone som styresystem til Lumia-serien. Netop samarbejdet mellem Nokia og Microsoft skulle ellers hjælpe de to giganter med at erobre smartphonemarkedet, men strategien ser ikke ud til at lykkes.

“Ingen kommer ind i butikken og spørger efter en Windows Phone”, siger en af chef for mobile enheder ved et teleselskab, der har solgt Nokia Lumia siden december, og fortsætter: “Hvis Lumia havde Android i stedet for Windows Phone, ville den være meget nemmer at sælge”

Ouch, Nokia- og Microsoft for den sags skyld. Det ser ud til at blive hårdt arbejde at få en fod indenfor.

Reuters

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *