Apple Stores forberedes på WWDC

Overarbejde til personalet og sorte boxe i serverrummet. WWDC nærmer sig.

Apple er tilsyneladende ved at gøre sine fysiske butikker klar til………et eller andet. Ifølge bloggen ifoAppleStore er medarbejdere i Texas-butikken blevet bedt om at arbejde over den 5. juni. Med en fuld uge til World Wide Developer Conference er der dog næppe tale om at der skal lines nye produkter op. Personalet spekulerer selv i at der måske er skiltning der skal ændres eller varergrupper der skal flyttes om.

Alternativt kan det være relateret til Apples “back-to-school” lampagne, som plejer at starte i første halvdel af juni.

Mere interessant – eller i hvert fald mere mystisk – er rapporten om at en række amerikanske Apple Stores har fået uanmeldte besøg fra hovedkvarteret i Cupertino, Ifølge AppleInsider medbragte gæsterne en form for sort box, og nøgler og koder med adgang til det lokale serverrum, hvor de låste sig inde med den sorte box. De lokale managers blev bedt om at ringe til hovedkvarteret, da de spurgte om hvad der foregik.

Apples årlige konference WWDC starter mandag den 11. juni, hvor hovedtalen afholdes klokken 19 dansk tid. Apple forventes at præsentere nye MacBook Pros, der bliver både tyndere og lettere og får retinaskærm, samt iOS 6 der får en helt ny app til kort.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.