Eplehuset opruster på B2B

Nyansat B2B-salgschef skal hjælpe Eplehuset med at blive Danmarks førende Mac/iOS integrator på erhvervsmarkedet.

Eplehuset  har sammen med Apple en strategi om at vækste ind i erhvervssegmentet, udfra den succes, som Apples produkter har opnået på forbrugermarkedet.

Erhvervsmæssigt har Eplehuset Danmark planer om at dække erhvervslivet fra kontorer i Århus og København, med et team af dedikerede sælgere og konsulenter.

“Sammensætningen af personale, er afgørende for at skabe en kultur og passion for så unikke produkter som Apples” siger René Ebsen og tilføjer, “Vi har markedets bedste serviceniveau samt yderst kompetente konsulenter der kan designe og kvalitetssikre løsninger på tværs af platforme.”

“Ofte er iPad en spydspids ind i organisationen, hvor vi samarbejder med app-udviklere, for at designe specielle applikationer tilpasset den enkelte kunde. Vi har udover hardware salg, også en bred portfolie af services, hvor hosting og MDM (Mobile Device Management) er det mest efterspurgte,” fortæller René Ebsen.

Eplehusets kunder dækker over en bred vifte, fra løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner, der bruger Apples produkter i undervisningen, til virksomheder der arbejder i mere kreative brancher.

Eplehuset A/S er Europas største Apple Premium Reseller (APR), med i alt 19 butikker, og yderligere på vej.

Her i landet har Eplehuset siden 2008 åbnet seks butikker.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *