Facebook ansætter Apple-folk til ny smartphone

Facebook har ikke opgivet at lave deres egen smartphone, og opruster nu med hardware- og softwareingeniører fra Apple.

Indtil flere tidligere Apple-medarbejdere, der har arbejdet med iPhone, og en enkelt, der har arbejdet med iPad skulle ifølge New York Times være rekrutteret af Facebook, der vil bruge ingeniørernes ekspertise til at udvikle deres egen smartphone.

Facebook har tidligere arbejdet på en smartphone, men opgav dengang fordi der netop ikke var tilstrækkeligt med ekspertise i virksomheden til at bygge et hardwareprodukt. Siden skulle Facebook og HTC have skabt et partnerskab omkring udviklingen af en facebook-mobil, der går under kodenavnet “Buffy”.

HTC har tidligere udsendt sine egne “Facebookmobiler” i form af modellerne Salsa og ChaCha, der dog ikke nød den store popularitet.

Årsagen til oprustningen er ifølge de kilder, som NYT har talt med, at Mark Zuckerberg er bange for at ende som en app på andre mobile platforme, hvis ikke selskabet får udviklet sin egen model.

NYT

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.